OM MIG

Hvem er jeg?

Jeg er født i 1974 her i Skive-området.

Har nogle gamle uddannelser bag mig som salgsassistent og veterinærsygeplejerske.

Har boet på Lanzarote, i Trondheim, Århus, Skive og nu i Hem.

Mine uddannelser er taget i Skive, Århus, Horsens, Aulum og København.

Jeg har jo som du kan se været rundt omkring, mødt mange forskellige inspirerende sjove og søde mennesker undervejs. 

Ikke et år er spildt og masse af erfaringer er i rygsækken.

I 2003 blev jeg uddannet som zoneterapeut og i 2007 byggede jeg fodplejen på.

En rigtig god kombination der gør mig klogere på om kundens smerter er pga en evt. ligtorn eller fordi det rent faktisk er et punkt under foden der trænger til at blive masseret

Som et supplement til zoneterapeut uddannelsen har jeg altid ønsket mig at få tid overskud og råd til at blive noget med ernæring og i november 2020 blev jeg færdig med en 3-årig uddannelse i København på Center for Ernæring og Terapi som Ernæringsterapeut.

En super fed og mega inspirerende rejse for mig selv selvfølgelig men skam også for mine nærmeste. Men måske vores køleskab har mærket den største forandring!!!  

Jeg føler nu med mine uddannelser som zoneterapeut, ernæringsterapeut og fodplejer at jeg har en bred vifte til at kunne behandle ”det hele menneske” og ikke kun gå efter symptomerne hos mine klienter

Jeg ser mig selv som et positivt, smilende, hjælpsomt og arbejdsomt menneske der vil gå langt for at kunne hjælpe mine klienter til at de kan få et bedre liv med så få smerter som muligt.